Fysioterapi i Århus
Gå til forsiden...
 
Gå til forsiden...
Du er her: Ondt i ryg, nakke, skuldre

Ondt i ryg, nakke eller skuldre?

Ondt i ryggen
Ondt i ryggen
Sid uroligt!
Sådan kan du sidde uroligt

Behandling for ondt i ryg, nakke eller skuldre - fysioterapi

Min behandling af ondt i ryg, nakke eller skulder tager udgangspunkt i en grundig undersøgelse. Og det gælder både din historie om smerterne og selve området, som piner dig.

 

Du er eksperten…

Du bidrager med historien om, hvornår du fik ondt. Hvad skete der? Hvor lang tid siden er det? Og hvordan er situationen nu? Er det i bestemte stillinger eller aktiviteter, at du nu får ondt. Du er nemlig eksperten i hvor og hvordan, det gør ondt.

Dette giver mig ofte et billede af mulige årsager til, at du har ondt.


Jeg undersøger dig grundigt

Hvad sker der, når du bøjer dig forover. Og det modsatte. Det er blot to af en række test, som jeg afprøver med dig, hvis du har ondt i ryggen. Disse test er med til at afdække, hvad der er den rigtige behandling for dig.

Når vi har fundet mulige årsager, kommer jeg med et forslag til behandling. Og vi lægger sammen en plan for forløbet. Ofte vil den indeholde både behandling, øvelser og træning.

 

Fysioterapi er også træning

Du får selvfølgelig din plan og genoptræning på skrift. Og sammen finder vi ud af, hvordan det bedst kan foregå for dig. Skal det være i DGI-Husets flotte træningsfaciliteter, hjemme hos dig selv eller et andet sted – det retter jeg planen til efter.

 

Ergonomien spiller en rolle

Sidder du uroligt nok? Ja, hvordan sidder du i det hele taget. Det kikker jeg også nærmere på, fordi det kan spille en vigtig rolle ved ondt i ryg, nakke og skuldre. Og du bliver instrueret i ergonomi, som passer til din arbejdsplads.

 

Ting tager tid…

Grundighed kræver naturligvis god tid, derfor afsætter jeg ca. 60 minutter til den første konsultation, se priser.

 

Læs også flg. to artikler som jeg har skrevet for netdoktor.dk; "Ondt i ryggen" og "Ondt i nakken".