Idrætsskader

Behandling af idrætsskader |
|
Behandling af idrætsskader
Få lavet en omhyggelig undersøgelse og behandling af din skade. Og en præcis plan for din genoptræning.
Idrætsskader popper ikke op af sig selv. De har altid en årsag, fx forkerte løbesko, for meget træning eller skævheder i kroppen. Et hændeligt uheld er naturligvis også en mulighed ved pludselige skade, akutte idrætsskader, fx en ankelforstuvning.
Sammen finder vi årsagen til din idrætsskade
At finde årsagen kræver en grundig undersøgelse, hvor vi sammen søger efter årsagen eller årsagerne til din idrætsskade.
Du bidrager med beskrivelsen af, hvad der er sket. Hvordan og hvor meget du trænede. Med hvilket udstyr, fx løbesko (Husk at tage udstyr med). Og hvornår mærkede du første gang idrætsskaden. Du er nemlig eksperten i hvor og hvordan, det gør ondt.
Jeg analyserer dine oplysninger om idrætsskaden sammen med de fund, som jeg finder i min undersøgelse af dig.
Sammen vil vi i langt de fleste tilfælde kunne finde en sandsynlig årsag til din idrætsskade. Enkelte gange kræver idrætsskaden supplerende undersøgelser, fx en løbestilsanalyse.
Den rigtige behandling af din idrætsskade
Når årsagen og det skadede væv er fundet, kan vi sammen tilrettelægge den rigtige behandling for dig.
I mange tilfælde vil en korrekt genoptræning være den rigtige og mest optimale behandling af idrætsskader.
Måske vil jeg supplere med nogle øvelser til korte eller svage muskler. Jeg kan pege på alternative træningsmuligheder. Og give råd til dit udstyr, fx de rigtige løbesko til dig.
En præcis plan for din genoptræning
Du får din genoptræning på skrift. Vi finder sammen ud af, hvordan det bedst kan foregå for dig, og så udformer jeg en så præcis genoptræningsplan som muligt. Selvfølgelig på skrift, så du ikke bliver i tvivl.
Alt dette kræver naturligvis god tid, derfor afsætter jeg cirka en time til den første konsultation, se priser.
Akut idrætsskade?
Har du en akut idrætsskade, så kontakt mig hurtigst muligt. Se også Når uheldet er ude...RICE, og
AV min ankel! hvis det drejer sig om ankelforstuvning.
Se mere om årsager til idrætsskader under gode råd. |