Fysioterapi i Århus
Gå til forsiden...
 
Gå til forsiden...
Du er her: Genoptræning

Genoptræning

Genoptræning
Genoptræning kan foregå i maskiner
Genoptræning
Du kan også løbetræne i DGI-Huset
Genoptræning
Du kan blive instrueret
og genoptræne i DGI-Huset
Genoptræning
Cykling er ofte en del af genoptræning
Her ses kondicykler fra DGI-huset,
som vi kan benytte.

Genoptræning efter operation, skade eller sygdom

Genoptræning giver bedre resultater jo hurtigere man kommer igang. Kom og få en plan, så du kan starte din genoptræning nu.

Din genoptræning kan foregå i DGI-huset, eller hvor det passer dig bedst. F.eks. derhjemme eller i træningscenter tæt på dig. Du får en præcis genoptræningsplan på skrift.

Klinikken har kontakt med Århus Kommune. Det betyder, at du uden beregning kan modtage hjælp til din genoptræning på klinikken, når kommunen har sendt dig et brev, hvor der står, at du selv kan vælge en klinik til din genoptræning.

 

Genoptræning er som at klatre op ad en stige

Du starter din genoptræning på det niveau, hvor du er lige nu. Og det finder vi ved, at du beskriver, hvad du kan og ikke kan - og jeg undersøger og laver en række test med dig.

Så udformer vi sammen en plan for din genoptræning. Eventuelt en genoptræningsstige, se nederst på siden. Det er en plan med øvelser og træning, som du kan følge trin for trin – som på en stige. Og på denne måde kommer du gradvist komme tilbage til fuldt niveau.

Og planen for din genoptræning er selvfølgelig på skrift, så du ikke kommer i tvivl.

 

Hvor vil du genoptræne?

Når vi laver planen for din genoptræning, bliver den rettet til efter det sted, hvor det passer dig bedst at genoptræne.

Du får mulighed for at genoptræne i DGI-Husets flotte træningsfaciliteter, som ligger lige nedenunder klinikken. Her kan jeg teste dig og udforme et træningsprogram, som du følger to eller tre gange om ugen. Så er din genoptræning sat på skinner.

Hvis det passer dig bedre at træne derhjemme eller i et træningscenter, som ligger tæt på din bopæl, så retter vi din genoptræning til efter det.

 

Genoptræningen justeres

Gradvist som du bliver stærkere og kommer højere op på stigen, justerer vi sammen din genoptræning til. Det sker ved, at jeg igen tester dig og øger sværhedsgraden på dine øvelser og træning. Og vi aftaler løbende, hvor tæt jeg skal følge dig.

Når din genoptræning er overstået, kan jeg give dig råd til, hvordan du fortsætter med at holde fast i den gode fysiske form.

 

Eksempel på en genoptræningsstige

Her er et eksempel på en genoptræningsstige til et knæ. Under de enkelte punkter, kommer der én eller flere øvelser, som jeg individuelt passer til, så det rammer dine ønsker og ambitionsniveau.

 

Genoptræningsstige til knæet

22 Almindelig træning + ekstra balancetræning
21 Spurt med vendinger
20 Spurt / Evt. almindelig styrketræning i fitnesscenter
19 Løb med skarpe retningsskift og vendinger
18 Et bens hop og lidt dybere knæbøjninger
17 Almindelig løb med bløde retningsskift
16 Balancetræning med større udfordringer, fx med lukkede øjne
15 Almindelig løb lige ud
14 Jogging / Evt. let styrketræning i fitnesscenter
13 Balancetræning på balanceskive
12 Almindelig cykling
11 Rask gang
10 Små knæbøjninger
09 Kondicykling
08 Almindelig gang
07 Simpel balancetræning, fx stå på ét ben
06 Kondicykling med lav belastning
05 Kortvarig gang
04 Kondicykling uden belastning
03 Kortvarig vægt på benet/knæet
02 Bøj og stræk knæet ved at lade foden glide på et glat underlag, evt. med hjælp fra hænderne
01 Spænd lårmusklerne og stræk knæet helt (Vigtigt at knæet kan strækkes fuldt)
00 Førstehjælp: RICE = Ro, Is, Compression (tryk), Elevation

Læs også artiklen "En stige til knæet"