Tag trækket og trykket væk fra hælsporerne

For DGI magasinet UDSPIL af Svend B. Carstensen, fysioterapeut

Fra DGI magasinet UDSPIL Nr 04, 2008

Når man har haft hælsporersmerter, glemmer man det ikke lige med det første, det gør nemlig ondt. Djævelsk ondt. Her finder du syv gode råd mod hælsporer

Som en olding krabber du dig ud på badeværelset om morgenen og rar lidt lindring ved at sidde på toilettet, mens tanken om dagens traven rundt forekommer som en uovervindelig bjergetape.

Hælsporer eller hælsporersmerter plager dig. I fagsproget fascitis plataris. Det gør ondt under hælen og ofte mest på indersiden. Grunden er en overbelastning af den kraftige sene, svangsenen eller hulfodssenen (fascie plantaris), som spænder mellem hælbenet og tåknoglerne. Ofte er det værst der, hvor senen hæfter på hæl benet.

Heldigvis er det sjældent, at hælsporersmerterne bider sig så godt fast. Men det sker. Og det sker, hvis man ikke tager de første tegn alvorligt - råd nummer et - og fjerner den eller de årsager, som har udløst overbelastningen.

Fjern trækket

Prøv med bare fødder at bøje dine tæer opad med hånden. Og læg mærke til, hvad der sker under foden i svangen. Her kan du nemlig mærke, at svangsenen strammes op. Dette sker ved hvert eneste skridt. Du laver et træk i senen - et træk, som er noget kraftigere end det, som du lige har lavet.

Trækket forplanter sig gennem senen til tilhæftningen på hælbenet. Altså til problemområdet. Det afføder råd nummer to: Undgå det kraftige træk i senen. Og det kan du gøre ved at benytte fodtøj med en kraftig og lidt stiv sål, så tæer ikke bøjes så meget opad, når du sætter af. Samtidig med at du begrænser gang og løb.

Hvis du har en nedfalden svang eller tendens til det, vil dette lægge et yderligere stræk på den inderste del af senen. I forbindelse med løb vil du typisk falde indad på foden, det som kaldes overpronation.

Råd nummer tre: Vælg fodtøj med en stabil opbygning på indersiden. Løbeskoen bør være i kategorien anti-pronationssko. Suppler eventuelt med en blød svangstøtte, som dog ikke må genere hælbenet/tilhæftningen.

Du kan også have en høj svang. Her er svangsenen som regel stram. Og den bliver endnu mere spændt, når du lægger vægt på foden. Råd nummer fire: Stabile sko med en blød svangstøtte, som kan aflaste svangen.

Måske kan en kort og stram lægmuskulatur også spille en rolle for trækket, fordi den har fat i hælbenet — via akillessenen - fra modsatte side, nemlig bagpå. Stræk af lægmuskulaturen, ‘vælte træer’ er råd nummer fem. Både med helt strakt og let bøjet knæ.
Og undgå trykket

Tryk fra underlag eller sko kan også genere området. Om trykket både kan være årsag og vedholde irritationen omkring tilhæftningen, er nok svært at afgøre, men de, som døjer med hælsporer, er ikke i tvivl om, at trykket spiller en rolle. Så råd nummer seks er: Tag trykket væk fra området.
Et så kaldt hælsporer-indlæg kan fjerne eller i hvert fald reducere trykket nedefra. Udformningen er typisk som en lille hestesko eller hælkile med en udskæring på den indvendige side, altså dér hvor irritationen ofte er værst. Indlægget fås i forskellige udformninger, og det er en rigtig god idé at afprøve det i butikken, fordi det er meget individuelt, hvordan udformningen skal være.

Fedtpuden under hælen, hælbenets egen støddæmper, skal også fungere. Med alderen kan fedtpuden have en tendens til at flade ud og miste noget af sin spændstighed. Det betyder, at hæl benet lettere synker ned gennem fedtpuden og derfor får stød og tryk fra underlaget. Og det kan sikkert ramme svangsenens tilhæftning. Så råd nummer syv er: Saml fedtpuden under hælbenet. Og det gør du ved at benytte sko med en fast og ikke for bred hælkappe, gerne lidt skålformet, så fedtpuden placeres under hælen. Eller du køber et indlæg, som samler fedtpuden — en såkaldt hælkop eller hælskål, som lægges i skoen.

Indlæggene kan købes i forretninger, som sælger sygeplejeartikler. Eller i sportsforretninger. Hvis du vil være på den sikre side, bør du gå til en bandagist, fodterapeut eller fysioterapeut, som arbejder med fødder, og her få en mere præcis vejledning med hensyn til valg af indlæg.

Når det er gået galt

Hvis du ikke fik det taget i opløbet, og tilstanden har bidt sig fast, kan der være grund til at tale med lægen om en medicinsk behandling, noget som kan dæmpe irritationen (inflammationen). Og samtidig få tjekket om der er noget i måden, dine fødder og ben er skruet sammen på, biomekanikken, som måske vedligeholder problemerne. Her kan lægen eventuelt henvise til en fysioterapeut, som arbejder med fødder.

Under alle omstændigheder følger en periode på flere måneder med genoptræning. En periode hvor området er svagt. Her gælder de gyldne regler for genoptræning — blid start og gradvis stigning i aktiviteterne.

Ondt med eller uden sporer

Betegnelsen hælsporer kommer af, at man på røntgenbilleder nogle gange kan se små knogletilvækster, der hvor svangsenen er hæftet på hælbenet. Knogletilvæksterne ligner små sporer. Disse er i øvrigt ikke ensbetydende med problemer i området. Så man kan altså sagtens have sporer på hælene, uden at det gør ondt.

Råd

1. Tag de første tegn alvorligt og begræns gang og løb

2. Brug sko med en kraftig og lidt stiv sål

3. Vælg sko med en stabil opbygning på indersiden

4. Benyt eventuelt bløde svangstøtter

5. Stræk lægmuskulaturen

6. Forsøg at undgå tryk på det irriterede område

7. Find sko med fast og smal hælkappe, som samler hælens fedtpude