Fysioterapi i Århus
Gå til forsiden...
 
Gå til forsiden...
Du er her: Artikler om fysioterapi -> Stop! - før løberknæet stopper dig...

Stop! - før løberknæet stopper dig...

For DGI magasinet UDSPIL af Svend B. Carstensen, fysioterapeut

Artikler om fysioterapi
Fra DGI magasinet UDSPIL
Nr 09, 2008

Når løbere får ondt på ydersiden af knæet, drejer det sig ofte om et løberknæ. En almindelig løbeskade. Reagér på de første tegn, fjern årsagerne og trap gradvis op igen

Irritationen eller ‘betændelsen’ (infiammationen) opstår ved, at det kraftige senebånd (tractus iliotibialis), som løber på ydersiden af knæ og lår, irriteres mod lårbensknoglen. Det sker, fordi senebåndet bevæger sig tæt forbi knoglen ved knæets yderside under hvert eneste løbeskridt. Populært sagt gnider senebåndet mod knoglen. Og det kan så irritere senebåndet eller det væv, som ligger mellem knogle og sene.

Et kik på anatomien viser senebåndets langstrakte forløb fra underben til hofte. På slanke og muskuløse mennesker ses båndet tydeligt med det blotte øje. Fra forsiden/yderside af underbenet, tæt forbi lårbensknoglens yderste fremspring ved knæet, strækker det sig videre op til ydersiden af hoften, hvor flere store muskler danner senens øverste dele. Denne konstruktion stabiliserer knæ og hofte i oprejst stilling. Men samtidig åbner konstruktionens komplekse samspil mellem led og muskler risikoen for skader, blandt andet ‘løberknæ’.

Gear ned og find årsagen

Skær løbemængden ned til det halve, når du oplever tegn på løberknæ. Tegnene eller symptomerne er som regel lidt diffuse i starten, måske let brændende, smerter eller ømhed på knæets yderside. Symptomer opstår som regel efter nogen tids løb, altså ikke lige i starten af løbeturen, og forværres ved fortsat løb.

Er løberknæets årsag en for stor træningsmængde, vil den simple kur i form af mindre løb være tilstrækkelig. Altså 5 km i stedet for 10 km, eller halvdelen af hvad du nu normalt løber. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, bør du reducere endnu mere, Og samtidigt går du på jagt efter andre mulige årsager.

Årsagerne kan ligge gemt i dig selv, eksempelvis dine fødder eller muskler — disse kaldes interne faktorer, se nedenstående. Eller i faktorer, som ligger uden for dig, eksempelvis terrænet eller dine løbesko - se nedenstående ved ”eksterne faktorer”. En kombination af interne og eksterne faktorer er også en mulighed, derfor er det en god idé, at gå systematisk frem og kikke så bredt som muligt. Eventuel med hjælp fra en erfaren løber, idrætslæge eller idrætsfysioterapeut.

Når løberknæet varer ved

Har du bøvlet med et løberknæ gennem mange måneder, kan der være behov for en medicinsk behandling, en anti-inflammatorisk behandling, for at få ro på irritationen. Behandlingen foregår med piller, gel eller injektion efter at din læge eller en idrætslæge har vurderet tilstanden.

Igen er det vigtigt at finde eventuelle årsager, som ligger bag. Herefter en blid og meget gradvis optrapning af løbetræningen, fordi området er svagt og sårbart efter en langvarig inflammation.

Når løberknæet kommer igen og igen

Løbestilsanalyse er et godt redskab, hvis løberknæet opstår gentagne gange, og det er svært at finde den eller de præcise årsager. Analyserne foregår i specialforretninger for løbere eller hos fysioterapeuter.

I langt de fleste tilfælde er det muligt at få styr på et løberknæ, jo hurtigere du reagerer på symptomerne, jo bedre, Og søg hjælp til det detektivarbejde, det kan være at finde årsagen, hvis du er i tvivl.

Interne faktorer

  • Overpronation, foden falder for meget indad. Ved pronation drejer underbenet indad, og sene båndet trækkes derfor tættere ind mod knæet. Råd:Anti-pronationsløbesko Evt, indlæg, - og koordinationstræning kan hjælpe på styringen af fod og knæ.
  • Manglende pronation/ underpronation, foden falder slet ikke eller for lidt indad, ‘supinationsløber’~ Ofte medfører dette at knæet ‘slår udad’ (hjulben) og presses mod senebåndet. Råd: Løbesko, som tillader pronation. Stræk af lægmuskulatur, hvis denne er kort.
  • Kort, stramt senebånd. Råd: Stræk af senebåndet. OBS: Vær opmærksom på, at strækket i sig selv kan provokere smerterne, så gå gradvis til værks.
  • Svag muskulatur på hoftens yderside Svag hofte muskulatur gør, at hoften ‘tabes’ på modsatte side, og herved trækker hoften opad i senebåndet. Råd: Styrketræning af hoftens yderside. Eventuelt kombineret med balance-og koordinationstræning
  • Speciel anatomi. For eksempel hjulben, kalveknæ, benlængdeforskel. Råd: Undersøgelse hos idrætslæge eller idrætsfysioterapeut.
  • Eksterne faktorer

    • For stor løbemængde. Råd: Reducer Løbemængden og kombiner eventuelt med alternativ træning, som ikke generer knæet, fx cykling.
    • For hurtig stigning i løbemængden. Råd: Reducer løbemængden og læg en plan med små og gradvisestigninger.
    • Bakket løbe terræn og megen løb på en skrånende vej kan medvirke til løberknæ. Råd: Undgå Eller begræns løbetræningen her.
    • Forkerte eller udtrådte løbesko kan forstærke over- eller underpronation. Råd: Få tjekket dine Løbesko i en specialforretning for løbere. Eventuelt løbestilsanalyse.