Skader har altid en årsag

For DGI magasinet UDSPIL af Svend B. Carstensen, fysioterapeut

Fra DGI magasinet UDSPIL Nr. 6, 2007

Hvorfor blev jeg skadet, spørger mange. Svaret er nogle gange enkelt, andre gange mere sammensat. Men der er et svar, for skader popper ikke op af sig selv

Springet fra 10 – 18 km

”Men hvorfor sker det lige nu? Lige før mit første maraton,” spørger den frustrerede løber.

Vi gennemgår sammen hans træning op til det tidspunkt, hvor han fik ondt på ydersiden af det ene knæ. Så præcist som muligt. Hvor langt løb du? Hvor mange gange om ugen? På hvilket underlag? Tempoet? Nye sko? Anden idræt ved siden af løbetræningen? Det viser sig nu, at han et par måneder før maratonløbet blev rådet til at løbe længere ture, fordi hans længste ture kun var på omkring 10 km. Og det gjorde han så. Han øgede distancen til 18 km fra den ene dag til den anden, altså næsten en fordobling, og det var mere end hans ene knæ kunne klare. Det resulterede i et løberknæ.

Springet i træningsmængden var ganske enkelt for voldsomt. Og det er en typisk planlægningsfejl, en ekstern årsag (se faktaboks), som fører til overbelastningsskader.

Knæene falder indad

Hun peger på sine knæskaller. Den spinkle, men veltrænede, gymnastikpige på 11 år har ondt. Det går ellers godt med gymnastikken, hun er dygtig, og i år er hun kommet på udvalgt hold og har derfor også øget sin træningsmængde en del. Men nu er der det med knæene.

Egentlig har hun haft ondt sådan ”on and off ” gennem flere år, viser det sig, da jeg spørger ind til hendes smerter. Men smerterne er gradvist blevet værre og værre gennem de seneste måneder.

Hun er meget bevægelig i sine led, måske hypermobil. Svangen på begge fødder rører næsten ved gulvet, og hun har tendens til ”kalveknæ”. Og da jeg beder hende om et par små knæbøjninger, falder hendes knæ også indad, tydeligt inden for fødderne.

Det betyder skæve belastninger på hendes knæ. De skæve belastninger er sammen med den øgede træningsmængde blevet for meget for gymnastikpigens knæ. Føddernes nedfaldne svang og ”kalveknæ” er en anatomisk – en intern årsag, som ofte fører til knæproblemer.

Det-går-jo-nok-holdningen

En kort spurt og så et smæld i baglåret. Fibersprængning. Det sker midt i anden halvleg for den 40-årige fodboldspiller.

”Men hvorfor? Det plejer da at gå fint,” siger han og peger på sin ellers gode fysiske form. Han er veltrænet, løber og cykler dagligt. Og gennemvarm var han, da det skete, han havde spillet hele kampen.

Gennem mine briller behøver jeg dog ikke kigge langt efter en sandsynlig årsag, det viser sig nemlig, at han ikke træner fodbold – og da slet ikke spurter – men kun spiller kamp. Så baglåret, hasemusklerne, har ikke styrkemæssigt været gearet til de belastninger, som gentagne spurter i en fodboldkamp, udsætter dem for.

Belastningen på hasemusklerne blev for stor, og muskelfibre revet over. Vi kan så vælge enten at se det som en for voldsom stigning i træningsmængden (ekstern årsag) eller en for lille styrke i hasemusklerne (intern årsag). Under alle omstændigheder en klassisk problemstilling som alle trænere, instruktører og idrætsudøvere løber ind i.

Spol filmen tilbage

Der dukker ofte en ”naturlig forklaring” op, når filmen bliver spolet tilbage. Nogle gange kan en idrætslæge eller idrætsfysioterapeut lægge de sidste brikker i puslespillet om årsagerne. Det sidste sker ved en grundig undersøgelse af kroppens anatomi og funktion.

Hvis årsagen ligger uden for idrætsudøveren, for eksempel i udstyret, kaldes den ekstern. Er årsagen en del af idrætsudøveren, for eksempel forskel på benlængden, kaldes den intern. Under alle omstændighed drejer det sig om at afdække og så vidt muligt gøre noget ved årsagen, fjerne den. Se bokse.

Interne årsager:

• skæv storetå (”hallus valgus”)
• nedfalden svang, ”platfod”
• overpronation, falder for meget indad på foden
• supination, foden falder udad
• ”kalveknæ”, knæene falder indad
• ”hjulben”, knæene falder udad
• stor benlængdeforskel
• meget korte muskler
• svage muskler
• overbevægelige led (hypermobilitet)
• stive eller ”låste” led (nedsat eller ingen bevægelighed i led)
• følger efter tidligere skader, fx ankelforstuvninger
• træthed/svaghed efter sygdom eller skade
• væskemangel (dehydrering)
• psykiske faktorer, fx svært ved ”at styre sig”

Eksterne årsager:

• manglende opvarmning
• for hurtig stigning i træningsmængden (sker ofte)
• for stor træningsmængde
• ”spring” og stor uregelmæssighed i træningsmængden
• forkert udstyr, fx løbesko, grebsstørrelsen på ketsjeren
• gamle, udtrådte sportssko
• hårdt underlag, fx fortovsfliser eller betongulv
• meget blødt underlag, fx strandsand
• skrånende eller meget bakket terræn
• huller i fx fodboldbanen
• sved eller vand på fx håndboldbanen