Sæson for overtræning

For DGI magasinet UDSPIL af Svend B. Carstensen, fysioterapeut

Fra DGI magasinet UDSPIL Nr. 8, 2006

Mange børn træner pludselig dobbelt så meget. Det sker her i efterårsmånederne – og i foråret – fordi vinter- og sommeridrætterne overlapper hinanden.

Med den dobbelte træningsmængde risikerer de overbelastningsskader. Hold derfor øje med ømhed, som varer ved

Mandag og onsdag: Fodbold. Tirsdag og torsdag: Håndbold. Måske en aften eller to med badminton. Og så kamp, træningskamp eller stævne i weekenden. Sådan er mange børns kalender fyldt op i foråret og efteråret, fordi børneidrætterne overlapper hinanden.

Paradoksalt nok i disse tider, hvor mange børn bevæger sig for lidt, træner en stor gruppe børn rigeligt i foråret og efteråret. Mange af de idrætsgrene, som tidligere kun hørte til i vinter- eller sommermånederne, breder sig nu til næsten hele året. Fodbold og håndbold er gode eksempler, men det gælder også en række andre idrætsgrene.

Denne adfærd har vundet stadig større indpas, siger min erfaring. Konsekvensen er ofte en pludselig fordobling af træningen hos de børn, som dyrker to eller flere idrætsgrene. Og det betyder et kraftigt spring i træningsmængden med risiko for overbelastningsskader, hvis det ikke gribes fornuftigt an. Det sidste vil blandt andet betyde stor opmærksomhed på træthed, ømhed, smerter og manglende lyst til at træne.

Knæet gør ondt

Kommer barnet hjem og siger, at det gør ondt - ja, så skal den røde lampe blinke hos forældrene. Den typiske overbelastningsskade starter også hos børn med ømhed. I begyndelsen er det ofte ikke noget særligt. Men efterhånden, efter flere træningspas, bliver ømheden kraftigere, og den varer ved i længere tid.

Alle områder af kroppen kan overbelastes, men specielt to vævsområder er sårbare hos børn: Der hvor sener eller muskler hæfter til knogle, ligesom knoglernes vækstzoner er sårbare - det er der, hvor knogletilvæksten sker.

Knæet er et udsat område, dels fordi det belastes meget ved løb og spring, dels fordi her er mange senetilhæftninger. Smerter omkring knæskallen eller nedenfor knæet på skinnebenet, "Schlatters sygdom", er typiske eksempler på overbelastningsskader hos børn og unge mennesker.

Udsatte led og muskler

Ved hårdt underlag og mange hop er det ofte hælen, som rammes. Akillessenens tilhæftning på hælbenet kan give problemer. Hælbenets vækstzone er sårbar ved voldsomme belastninger. Skulder, albue og håndled er udsatte ved kaste- og ketsjersport.

Ømme og lidt stive muskler kender mange børn også efter meget træning, men muskelømhed - eller træningsømhed - går som regel over igen i løbet af nogle dage eller en uges tid. Det er også en overbelastning, men musklerne restituerer sig væsentlig hurtigere end knogle- og senevæv.

Lyt til barnet

Mere hvile og restitution. Færre og mindre belastninger af det overbelastede område. Det er svaret på en begyndende overbelastningsskade - også hos børn. Og det gør man ved at træne mindre eller anderledes.

Skær ned på eller undgå helt de aktiviteter, som gør ondt. Det betyder, at barnet sagtens kan være med til den træning, som ikke giver problemer, og behøver derfor ikke at "ligge helt stille".

Det stiller krav til både forældre og trænere. Helt afgørende er det, at vi lytter til barnet og hjælper til med at finde det niveau, som ikke giver gener. Og undgå for alt i verden at presse barnet til noget, som han eller hun ikke har lyst til. Konsekvensen kan blive, at barnet mister lysten til idræt for altid.

Ok at børn træner meget

Børn klarer som regel mange fysiske belastninger, når de er sunde og raske. Og det er fint med forskellige idrætsgrene, så træningen bliver alsidig. Generelt er fagfolk, som beskæftiger sig med børn og træning, langt mindre restriktive end for blot få år siden, hvad angår intensiv træning til børn.

Men det kan blive for meget. Så lyt til børnene. Især når der er sæson for dobbelttræning.

Trænere og instruktører kan:

• være opmærksomme på de børn, som også dyrker andre idrætter.
• tage kontakt til de andre trænere for at få et billede af den samlede træningsmængde.
• give forældre besked, hvis der er tegn på overbelastning.
• sige, at det ok at holde fri fra træning, når det gør ondt.
• give besked til forældre og evt. andre trænere ved intensive belastningsperioder, eksempelvis stævner og træningslejre.
• lave individuel træning, eksempelvis skåne- eller tekniktræning til de børn, som belastes meget ved anden idræt.

Forældre kan:

• give besked til trænerne, når barnet dyrker flere idrætter parallelt.
• være opmærksomme på træthed, ømhed og manglende lyst til at træne.
• sige, at det er ok at holde fri fra træning, når det gør ondt.
• hjælpe med at finde alternativer til den sædvanlige træning ved tegn på overbelastning, eventuelt i samråd med træneren.
• søge læge, hvis smerter og ømhed ikke fortager sig i løbet af et par uger.