Når skader bunder i løbestilen

For MAGASINET løb nr. 2, 2005 af Svend B. Carstensen, fysioterapeut

Fra MAGASINET løb Nr. 2, 2005

En løbestilsanalyse hos en fysioterapeut gav Anette Frydensbjerg svar på, hvorfor hun længe har døjet med løberknæ. Nu skal hun lave strækøvelser for bestemte muskler for at komme over lidelsen. Vi fulgte analysen

»DET SER UD som om, mine ben nærmest står i vejen for hinanden?«

29-årige Anette Frydensbjerg kigger vantro på den lille tv-skærm, hvor hendes løbende ben vises bagfra. Det er rigtig nok – knæene bevæger sig meget tæt på hinanden. Hun løber nu ellers ganske almindeligt – hendes løbestil er hverken mere eller mindre elegant end så mange andre 29-årige kvinders.

Men Anette har løberknæ. Særligt det højre knæ har drillet i over et år nu med smerter på ydersiden. Venstre er heller ikke helt i orden. Tidligere løb hun 5-7 km tre-fire gange om ugen – nu løber hun næsten ikke. I stedet træner hun i et fitnesscenter, bl.a. spinning.

»Det er irriterende med det knæ, for jeg vil gerne løbe mere stabilt. Jeg kan godt lide at løbe, fordi det kan gøres spontant, man kan mærke kroppen arbejde – og så bliver man i godt humør af at løbe. Men jeg ved aldrig, hvornår smerterne kommer, « fortæller hun.

Knæene slår udad

Idrætsfysioterapeut Svend B. Carstensen, Århus, har arbejdet med løbestilsanalyser i over ti år og laver typisk to-tre analyser om ugen. Han sidder i øvrigt i dette blads ekspertpanel. Nu kigger han intenst på slowmotion-udgaven af Anettes ben.

»Når din fod har fuld kontakt med underlaget, slår dit knæ et lille slag ud til siden. Det kan skyldes manglende pronation. Den manglende støddæmpning sætter sig i knæet. Det ses tydeligst på venstre ben. På højre sker der noget andet også: Du slår faktisk først et lille slag indad, og så et slag udad med knæet. Der er altså noget nedefra, som trækker dit ben indad, og noget oppefra, som trækker det udad,« siger han.

Taber hoften

Der er flere årsager til, at knæene slår lidt udad. Svend spoler på videoen, så vi ser Anettes bækken med en sort tuschstreg hen over.

»Stregen bevæger sig temmelig meget nedad, når du løber. Det ben, der ikke er i jorden, »hænger«. Sådan et hoftetab er almindeligt, men det kan godt have en sammenhæng med dine knæproblemer. Når du taber venstre hofte, bliver der et træk i den store sene, der løber ned på højre lårs yderside, og det kan være medvirkende til løberknæ,« siger han. Og så er der lyden. Klask, klask, siger det, når Anette løber.

»Der er en tendens til, at du lander midt på foden. Det mest almindelige er, at man lander på hælen, måske på ydersiden af den, og så ruller hen over foden,« konstaterer Svend og hiver sålen op fra den ene sko. Ganske rigtigt, den er slidt midt under forfoden.

I Anettes løbesko ligger der også en antipronationskile, som hun fik anbefalet efter en løbetest i en sportsforretning. Men den er for effektiv, for på venstre fod er der ingen pronation, og på højreer pronationen ligesom faldet frem i midt- og forfoden. Derfor anbefaler Svend hende at bruge neutrale løbesko og sætte en blød svangstøtte i den højre.

Desuden har Svend B. Carstensen en mistanke om, at Anettes lægmuskler er for korte. Hun fører nemlig ikke benet særlig langt frem, inden hun sætter det i jorden. Og det er måske årsagen til, at hun lander lidt tungt midt på foden.

»Er det al den spinning, jeg har gået til, som har gjort lægmusklerne korte?«

»Ja måske. En muskel, der bliver stærk, bliver ofte også kortere.«

Korte lægmuskler og stive fodled

Efter en times analyse har Svend B. Carstensen kortlagt en række forskellige forhold, men han kan ikke drage nogle konklusioner endnu. Muskellængden og -styrken skal undersøges nøjere, så Anette må til en efterbehandling en uge senere.

Mistanken var rigtig: Både de dybe og de overfladiske lægmuskler er meget korte, og Anette bliver straks sat i gang med at »vælte træer« flere gange dagligt. Det viser sig også, at bevægeligheden i begge fødder er nedsat. Det er formentlig en af årsagerne til den manglende pronation. Anettes højre og venstre side er forskellige. Det gælder for de fleste af os. Det højre knæs lille vip indad skyldes formentlig, at hendes svang falder lidt ind, og det trækker knæet med. Da det også viser sig, at den store sene, der løber ned langs ydersiden af højre lår, faktisk er lidt for kort – ja, så ser det ud til, at årsagerne til løberknæet er fundet. Løberknæ er netop en irritation af det område, hvor senen passerer den yderste del af lårbensknoglen på ydersiden af knæet.

Ofte er der mange årsager

Løbestilsanalyse.
Anette Frydensbjerg på løbebåndet

At en specifik skade kan være resultatet af så mange forskellige forhold, som det viste sig hos Anette, tænker vel de færreste af os over. Anette Frydensbjerg havde i hvert fald aldrig tænkt over, at korte lægmuskler kunne være en af årsagerne til både stive fodled og smerter i knæene. »Det giver et vink om, hvorfor mit venstre knæ heller ikke er helt i orden. Jeg er blevet bevidst om, at en skade skal ses i et større perspektiv,« siger hun.

»Det er enormt rart at vide helt konkret, hvor jeg skal tage fat for at få smerterne væk. Al den anden information, jeg har samlet om løberknæ, er jo almen, mens Svends analyse udelukkende handlede om mig. Det kan virkelig bruges. Nu ved jeg, hvor vigtige strækøvelser er – det har jeg nok taget for let på tidligere. Desuden er det rart at vide, hvad for nogle sko jeg skal købe,« smiler hun.

Det brede syn på kroppen

Svend B. Carstensen prøver altid at bruge så brede briller som muligt, når han laver en løbestilsanalyse - netop fordi en skade kan have mange forskellige årsager, der spiller sammen.

»Jeg vil helst ikke styre i retning af en bestemt diagnose, men blot kortlægge flest mulige forhold, der kan spille ind. Så ser vi bagefter, om der kan være en sandsynlig sammenhæng mellem dem og skaden. Det er der som regel, men ind imellem sker det da også, at jeg ikke finder noget,« forklarer han.

Hvad nu hvis Anette ikke får lavet sine øvelser?

»Enten må hun helt stoppe med at løbe, eller også kan hun tage nogle småture ind imellem. Mange mennesker er formentlig holdt op med at løbe på grund af nogle smerter, som kunne undgås, hvis de lavede nogle ret simple øvelser.«

Hvad er løberknæ?

Løberknæ er en tilstand, hvor den store sene (tractus), der løber ned på ydersiden af låret og hæfter lige nedenfor knæet, bliver generet.

Senen skal bevæge sig frem og tilbage hen over den yderste del af lårbensknoglen, når man løber. Det kan også være vævet mellem senen og knoglen, der generes. Hvis man f.eks. slår et lille slag indad med knæet på grund af overpronation, når man løber, trækkes senen tættere ind mod knoglespidsen. Så er der ikke rigtig plads til vævet, og så bliver væv og sene irriteret og gør ondt. Oftest mærkes smerterne på ydersiden af knæet.

Løberknæ er en af de almindeligste skader hos løbere. Det opstår som regel fordi man løber for meget, trapper for hurtigt op efter en skade eller på grund af en løbestil med enten over- eller underpronation.

Analysens resultat

Svend B. Carstensen tjekker, hvor sålerne er
slidt. Det giver et fingerpeg om, hvordan
Anette Frydensbjerg lander på foden

Der var en grund til, at Anette Frydensbjerg mest mærkede til løberknæet i højre side. Her er resultatet af løbestilsanalysen:

Højre side:

• Ganske lidt pronation, særligt i forfoden og midtfoden. Svangen falder ind og trækker dermed knæet lidt indad.
• Tractus, den sene på ydersiden af låret som generes ved løberknæ,er kort.

Venstre side:

• Pronationen mangler. Det belaster knæet.

Begge sider:

• Korte lægmuskler
• Nedsat bevægelighed i fodleddet.

Sådan skal Anette træne:

• »Vælte træer« flere gange dagligt med både strakt og bøjet ben for at forlængelægmusklerne. De tillader så bagfoden mere pronation.
• Bruge neutrale løbesko med en svangstøtte i højre sko
• Strække senen på ydersiden af højre lår: Stå på højre ben, kryds det andet ind foran. Bøj højre arm op og ind over hovedet, og stræk hele højre side. Fodleddene vil formentlig blive mere smidige, når Anettes muskler bliver længere og hun får et par neutrale sko uden den antipronationskile, hun har brugt hidtil.

Sådan foregår en løbestilsanalyse

Har du en skade, som bliver ved med at dukke op og genere, kan det være en ide at få analyseret din løbestil hos en idrætsfysioterapeut. Fysioterapeutens analyse er grundigere end sportsforretningernes analyser - og så har fysioterapeuten ikke til formål at sælge sko. Forløbet hos fysioterapeuten består af to-tre konsultationer:

1. Forundersøgelse

2. Løbestilsanalyse

3. Efterbehandling med træningsanvisning.

Man kan selv bestille en analyse, eller man kan få en henvisning fra sin læge – så er det billigere. Dér, hvor vi fulgte analysen, var prisen inkl. for- og efterbehandling 752 kroner med henvisning fra lægen og 1096 kroner uden henvisning.

Tusch og video

Tuschstreger langs akillessenen
gør det lettere at se pronationen.

Selve analysen tager en times tid. Først skal personen stå på en glasplade, så fysioterapeuten kan se, hvor trykket på foden ligger, og hvor meget luft der er under svangen. Han undersøger også, hvordan skoene er slidt.

Så skal personen løbe på løbebånd, mens et kamera filmer bevægelserne. Først løbes der på bare tæer, så man kan se, hvordan foden arbejder, og bagefter i løbesko. Med en tusch tegner fysioterapeuten en streg hen over bækkenet, så man kan se, om der er skævheder, når personen løber. Han tegner også streger op langs akillessenen og på et stykke tape, der sættes bag på skoene. Disse streger gør det nemmere at se pronationen.

Bagefter gennemgåes optagelserne. Fysioterapeuten ser efter, om der kan være en sandsynlig sammenhæng mellem det, man ser i analysen, og symptomerne. Hvis det er muligt, foreslår fysioterapeuten allerede nu nogle øvelser, der kan hjælpe på problemet – hvis ikke, må man til en efterbehandling, hvor undersøgelsen bliver uddybet, og hvor man får træningsforslag og strækøvelser med hjem.