Når korsbåndet er nyt

For DGI magasinet UDSPIL af Svend B. Carstensen, fysioterapeut

Fra DGI magasinet UDSPIL Nr 10, 2008

Hvad gør man som instruktør, når der kommer en idrætsudøver med et nyt korsbånd? Spørg om to ting: Har idrætsudøveren overvejet risikoen ved igen at dyrke idræt? Og er det opererede knæ klar til idræt?

Hun ved godt, at hun ikke må spille med i aften, håndboldspilleren. Det er nemlig kun tre måneder siden, at hun sprang forreste korsbånd i det ene knæ. At hun alligevel dukker op til træning, skyldes en aftale med den fysioterapeut, som hjælper hende med genoptræningen. Hun kan godt lave en del af sine genoptræningsøvelser sammen med holdkammeraterne.

Om hun kommer til at spille håndbold på samme niveau igen, ved hun ikke. Både den læge, som opererede, og hendes fysioterapeut har bedt hende overveje, om hun vil udsætte knæet for den risiko, det er at spille håndbold med et nyt korsbånd. En ny skade og slidgigt i knæet kan blive konsekvensen. Det tænker hun meget over i øjeblikket, men hun vil også frygtelig gerne spille håndbold.

Knæet bliver aldrig det samme igen

På trods af at lægerne i dag er vældig gode til at sætte nye korsbånd ind, bliver knæet aldrig helt det samme igen. Knæet vil fungere på en lidt anden måde og være mere sårbart. Der er varige mén.

For et par år siden stillede de to norske forskere, Grethe Müglebust og Roald Bahr, det svære spørgsmål: Skal idrætsudøveren tilbage til idræt efter en korsbåndsoperation? Det gjorde de på baggrund af en stor undersøgelse, som viste, at mange får meget tidlig slid-gigt — slid på brusken — efter en korsbåndskade. Både med og uden operation. Og de resonerede, at intensiv idræt forstærker sliddet i knæet.

Derfor bør alle, som har fået et nyt korsbånd, overveje denne risiko. Det betyder ikke, at knæet ikke skal trænes grundigt op igen og holdes i god form. Det betyder, at intensiv idræt med skarpe retningsskift og kropskontakt, fx håndbold og fodbold, er ’risky business’.

Grønt lys til at spille

Nu er der gået otte måneder, og vores håndspiller kan fortælle træneren, at hun har fået grønt lys af fysioterapeuten til at deltagefuldt i træningen. Det kommer ikke bag på træneren. Han har løbende fået informationer fra fysioterapeuten og har kunnet følge hendes genoptræning. Og med en vis beundring i stemmen siger han: ‘hvis hele holdet havde trænet lige så hårdt og koncentreret med balance og styrketræning som dig, var vi vist rigtig godt kørende’.

Hun tog beslutningen for cirka fem måneder siden, hun ville forsøge at komme tilbage til håndbolden igen. Siden har hun trænet systematisk med vejledning fra hendes fysioterapeut. Det har været hårdt. Indimellem har hun følt, at der ingen fremgang var, og det hele bare var rigtigt træls.

Test hos fysioterapeuten

Det opererede ben bør kunne næsten det samme som det ikke-opererede ben. Det gælder balancen, altså styringen af knæet, og det gælder muskelstyrke og udholdenhed. Til at vurdere dette har fysioterapeuten nogle forskellige test, som sammenligner de to bens formåen, og herudfra kan fysioterapeuten så vejlede.

Desuden skal idrætsudøveren naturligvis føle sig helt sikker på knæet. Her kan der også være en mental barriere, som skal overkommes — ‘kan isen bære?’ — og det kan tage tid.

Prisen for at komme på banen igen

Med sveden dryppende fra næsen sidder hun og fåret hvil på bænken. Det med hvil har hun aftalt med træneren, så hun undgår at blive for træt i løbet af kampen, det øger nemlig risikoen for at miste styringen afknæet. Og for en stund har hun lagt tanken væk om at blive skadet igen, mens hun jubler med sit hold over en scoring.

Kampen går godt. Og hun får ros af træneren. Stemningen er god, ja næsten ‘helt høj’, i omklædningsrummet, og hun tænker, at det jo er det, hun har knoklet et helt år for at komme tilbage til.

Bogstavelig talt har det kostet blod, sved og tårer. Om det har været prisen værd? Tja... - det har i hvert fald ikke været uden omkostninger, reflekterer vores håndboldspiller.

Kors bånd

Vi har to korsbånd i hvert knæ. De sidder inde midt i knæet, hvor de krydser hinanden — heraf navnet. Udefra kan vi hverken se eller føle på dem. Det forreste korsbånd går fra lårbensknoglen og fremefter, hvor det sidder fast oven på skinnebensknoglen mellem de to menisker, og det hindrer på den måde skinnebenet i at skride fremad i forhold til lårbenet. Bagerste korsbånd går modsat, altså bagud, og hindrer skinnebenet i at skride bagud.

Korsbåndene er med til at gøre knæet stabilt. Samtidig er de sanseorganer, forstået på den måde, at der i korsbåndene findes sanseceller, som hele tiden ‘fortæller’ os, hvilken stilling og hvilke bevægelser, der sker i knæet. Disse informationer gør, sammen med en masse andre informationer, at vi kan styre knæet med vore muskler.

Og så har korsbånd en helt specielt snoet konstruktion, som giver dem lige præcis disse egenskaber. Egenskaber, som er uhyre komplicerede — og umulige at efterligne præcist på kunstig vis.