Lad fødderne vælge fodtøjet

For DGI magasinet UDSPIL af Svend B. Carstensen, fysioterapeut

For DGI magasinet UDSPIL Nr. 9, 2007

Alt for mange sportssko er ikke fodvenlige nok.

Pas på med at vælge sko uden hensyn til føddernes form og funktion. Det giver problemer. Følg nogle enkle råd og undgå de værste faldgruber

Platfod. Skæv storetå. Nedsunken forfod. Og problemer med at bevæge sig, fordi det gør ondt i fødderne. Det er, hvad man kan vente sig, hvis man ikke vil give plads til storetåen i skoen.

Når storetåen presses indad af skoen, mister den funktion. Tåen bidrager mindre til støtten på fodens inderside, og balancen forringes. Trækket fra musklerne bliver skævt, og afsættet bliver dårligere. Fortsætter man med at gå i sådanne sko, går det ud over hele fodens funktion, grunden er lagt for problemer med fødderne.

Underligt nok er langt de fleste sko, også sportssko, udformet som om, det er tå nummer to, som er længst. Det er den tå, som er ved siden af storetåen. Hos langt de fleste af os er det nemlig storetåen, altså tå nummer ét, som er længst. Og den peger naturligt lige frem - i forlængelse af den indvendige fodrand.

Tag hånd om fødderne

Du kan langt hen ad vejen undgå problemerne ved at følge nogle simple råd:

• Vælg sko, som i formen passer dine fødder
• Tag hensyn til din fodtype
• Brug dine fødder

At skoen sko skal passe til foden betyder ikke, at det nødvendigvis behøver være en bred “andefod“, men det betyder, at der er plads til hele foden, også tæerne. Og her er det specielt storetåen, som skal kunne pege lige frem og bevæge sig.

Dette gælder særligt børn, fordi børns fødder vokser og udvikler sig, og det skal der være plads til. Bogstaveligt talt. Men vær opmærksom - faktisk belemres mange børn med for brede sko, som ikke passer deres naturligt smalle fødder. Og det er heller ikke godt, dels fordi deres fødder vil rutsje rundt i skoen, og dels fordi sko ikke vil sidde særlig godt på foden. Kort sagt vil brede sko ikke være rare at bevæge sig i for børn med smalle fødder.

Og jeg har endnu ikke set de fødder, som har det godt i spidse og højhælede sko. Det er gift for fødderne - selvom de nok overlever en aften engang imellem.

Tjek din fodtype

Når forfoden synker ned, belastes den midterste del af forfoden mere, end den er beregnet til, og gør derfor ondt. Det ses ofte sammen med den skæve storetå.

Den skæve storetå (hallusvalgus) kan både skyldes spidse sko og være arvelig. Under alle omstændigheder gælder det om at forhindre eller minimere tilstanden. Skævheden bidrager til, at forfoden synker ned.

Et “vådt aftryk” på badeværelsesgulvet giver et fingerpeg om din fodtype.

Lidt groft kan fødder deles ind i tre typer

• Flad svang. Det kaldes platfod. Hvis svangen rører underlaget
• Almindelig svang
• Høj svang. Det kaldes også hulfod

Der er en glidende overgang mellem de tre type, så derfor kan man godt have fødder, som ligger lidt imellem flad og almindelig eller almindelig og høj svang. Som regel ligner de to fødder hinanden, men variationer ses også her.

Foden med den flade svang er ofte en “blød fod” med tendens til at falde indad. Det kaldes også over- eller hyperpronation. Den har behov for støtte. Her bør man vælge en sko med en fast opbygning på indersiden og en stabil hælkappe. Måske kan det være hensigtsmæssigt med en svangstøtte, eventuelt i form af en indlægssål. Løbere med denne fodtype bør gå efter en anti-pronationssko.

Desuden er det en god idé at træne musklerne i den bløde fod. Om den kan rettes helt op, er nok tvivlsomt, men kan undgå en forværring med hensyn til at falde indad, er det også værd at gå efter, fordi jo mere foden falder indad, des mere påvirker det benet med en indaddrejning. Det sidste skyldes den måde, hvorpå vores ankel og fodrod er skruet sammen. Ondt i knæene og problemer længere opad i kroppen kan så blive konsekvensen.

Træningen er dels at gå og løbe - med korrekt fodtøj - og dels nogle små øvelser. Det sidste kan være en såkaldt ”kortfodsøvelse”, hvor man øver sig i at spænde svangens muskler ved at trække svangen lidt op - foden bliver lidt kortere, og vægten flyttes lidt ud mod ydersiden af foden. Øvelsen kan både udføres i siddende og stående. Og det må gerne ske mange gange i løbet dagen som en lille pauseøvelse. Så kan man desuden øve sig i at krølle avissider eller håndklæder sammen med foden og på den måde træne fodens muskler. En god aftenøvelse.

Den almindelige fod kræver blot noget godt og korrekt formet fodtøj. Lad fødderne vælge. For løbere vil det sige en neutral løbesko, som naturligvis også skal være tilpasset ens vægt. Så skal fødderne selvfølgelig passes, plejes og bruges.

Hulfoden med den høje svang er ofte ret stiv og ufleksibel. Det betyder, at den ikke støddæmper særlig godt, fordi den har svært ved at give efter og tilpasse sig underlaget. Derfor bør man her gå efter sko med god støddæmpning og sko, som er tilpasset ens vægt. Det gælder specielt ved løb og andre aktiviteter med hop og spring, som stiller krav til støddæmpningen.

Rend og hop

Som det gælder for resten af kroppen, ja, så skal fødderne bruges, hvis de skal holdes sunde og velfungerende. Gå. Løb. Hop. Eller hvad du nu har lyst til – blot du bruger fødderne. Det betyder mere, end du tror…

Denne enkle sandhed var den danske filosof Søren Kierkegaard (1813 —1855) også opmærksom på: Tab for alt i verden ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra hver en sygdom.