Kun tåber frygter ikke lyskeskaden

For DGI magasinet UDSPIL af Svend B. Carstensen, fysioterapeut

Fra DGI magasinet UDSPIL Nr. 3, 2008

Tag de første spæde tegn alvorligt, når de viser sig i lysken. Det kan nemlig udvikle sig til en både langvarig og besværlig omgang. Skaden kan have forskellige årsager

Sidste sæson var han flyvende, fodboldspilleren, nu bevæger han sig rundt på banen som en vingeskudt krage, mens han forsøger at bide smerterne i sig. Men det lykkes ikke rigtigt længere, det bliver værre og værre, og lysken tvinger ham til at stoppe.

Historien starter i en af sæsonens første træningskampe. Her oplever han lidt ømhed på indersiden af låret på sit ‘sparkeben’. Ømheden sidder helt oppe i skridtet, lysken, men egentlig er det jo ikke noget ‘at skrive hjem om’ - når han selv skal sige det. Det generer heller ikke ret meget, når han først er blevet varm og spiller, det er først bagefter og specielt dagen efter. Men tilstanden udvikler sig over de næste par uger. Nu skal han bruge længere og længere tid på opvarmningen, før han er fri af de værste smerter fra lysken. Og bagefter..

Brist i muskelfæste

Musklerne på lårets inderside er blevet overbelastede. Ofte er det dér, hvor musklerne sidder fast på bækkenknoglerne, musklernes tilhæftning. Det er den klassiske lyskenskade inden for fodbolden.
Netop fodbold stiller store krav til disse muskler, hoftens indadfører, fordi der her er mange sideværtsbevægelser, indersidespark og tacklinger med indersiden af fødderne. Alt sammen noget, som trækker - eller måske ligefrem river - i musklerne. Og er musklerne eller tilhæftningerne ikke stærke nok til at klare de belastninger, opstår der små brister i området, og kimen er lagt til en overbelastningsskade.

Når skaden sidder i tilhæftningen, altså senens hæfte på knoglen, ved vi også, at det er en langvarig skade, fordi det heler langsomt og tager lang tid om at genvinde vævsstyrken. Det gælder specielt ved større skader, og skader som har fået lov at udvikle sig. Se eventuelt artikel ‘Skaden kan lurer lige under overfladen’.

Gymnaster, ishockeyspillere og andre idrætsudøvere, som ofte skal ud i yderstillinger med hoften, oplever også lyskenskader.

‘Kom lidt før...’

Nu søger fodboldspilleren læge. Og lægen er ikke i tvivl. Efter at have undersøgt spilleren grundigt, skriver lægen ‘adduktor-relaterede lyskensmerter’ på henvisningen til fysioterapeuten, som skal hjælpe spilleren videre. ‘Adduktor’ er fagudtrykket for indadfører, og i dette tilfælde drejer det sig altså om hoftens indadfører.

‘Du skulle være kommet lidt før, så kunne du måske have stoppet det i opløbet’, bemærker lægen, da fodboldspilleren forlader konsultationen for at finde en fysioterapeut.

Flere slags lyskenskader

Grunden til, at lægen undersøger grundigt, er, at lyskensmerter kan have en række forskellige årsager, selvom hoftens indadfører er den mest oplagte, når det drejer sig om fodboldspillere. Det kan dreje sig om hoftebøjerne og flere ting — se nedenstående.
Behandlingen af ‘adduktor-relaterede lyskensmerter’ er systematisk genoptræning af musklerne omkring bækkenet. Det fandt overlæge Per Hölmich og nogle flere ud af, da de for nogle år siden lavede et studie, som sammenlignede træning og den mere passive behandling i form af varme, massage og ultralyd. Træning havde en markant bedre effekt.

Træningen retter sig mod hoftens indadfører, kombineret med stabiliserende træning af bækken, ryg og mavemuskler, plus balancetræning — se nedensående.

Så står den på genoptræning...

Noget irriteret over sig selv bliver fodboldspilleren instrueret i øvelser hos fysioterapeuten, som først har lavet nogle flere undersøgelser og test. Det gør fysioterapeuten for at finde ud af, om der er andre årsager, såsom svage muskler, skævheder omkring bækkenet, som kan have bidraget til skaden.

De snakker også om, hvordan man kan forebygge lyskenskader, altså ud over at tage de første svage tegn alvorligt, og fysioterapeuten peger på en række muligheder - se nedestående.

‘Hva’ - først efter sommerferien? udbryder fodboldspilleren, da fysioterapeuten orienterer ham om sådanne lyskenskaders varighed. I bedste fald tager det et par måneder. Og før vævsstyrken er den samme som før, går der et halvt år eller mere.

‘Den skade var ikke blot en fugl’, tænker vores fodboldspiller, da han på vej hjem ser sine glade medspillere boltre sig på det grønne græs.

Undgå lysken skader ved at...

• varmegodtop
• have en stærk og velkoordineret muskulatur omkring bækken og hofter
• lade belastninger på indadførerne stige gradvist
  
• undgå spring i træningsmængden
  
• passe ekstra på i koldt vejr, fx fodboldtræning om vinteren
  
• benytte neoprenbukser,varme- eller lyskebukser’
  
• tage de første tegn alvorligt og geare ned
  
• blive undersøgt hos lægen, hvis årsagen er uklar

Lysken

• Statisk træning af hoftens indadfører, fx pres mod bold placeret mellem knæene, rygliggende og både med bøjet + strakt hofte.
• Rygtræning, fx alm. ‘rygløft’ fra maveliggende, og ‘diagonalløft’, løft af modsatte arm/ben fra maveliggende.
• Mavetræning, fx alm. ‘mavebøjninger’ — både lige og skrå.
• Balancetræning, fx på let balancebræt.
  

Efter de første par uger:

• Statisk + dynamisk træning af indadførerne. Den dynamiske træning kan foregå i sideliggende eller med elastik/trisse i stående.
• Kraftigere rygtræning, fx på ‘rygbænk’ så belastningen øges, bevægelserne bliver større.
• Kraftigere mavetræning, fx på ‘mavebænk’.
• Balancetræning, som stiller større krav, fx balancebræt - på ét ben -med lukkede øjne.

Alle øvelserne begyndes med at ‘trække navlen’ lidt ind og fornemme en let og dyb spænding omkring bækkenet. Konditionen kan holdes ved lige med cykling, crosstrainer eller jogging/let løb, altså aktiviteter som foregår i en lige bane, så indadførerne ikke belastes ret meget.