Korsbåndsskader giver varige mén

For DGI magasinet UDSPIL af Svend B. Carstensen, fysioterapeut

Fra DGI magasinet UDSPIL Nr. 3, 2006

Korsbåndsskader giver varige mén

Knæet bliver aldrig det samme igen efter en skade; samtidig er der en stor risiko for at få tidlig slidgigt

Du får aldrig det samme knæ igen efter en korsbåndsskade. Skaden vil give varige mén i større eller mindregrad. Det er der ikke tvivl eller diskussion om. Men et af de store spørgsmål er: Skal idrætsudøveren tilbage til samme niveau efter en korsbåndsskade? Det er en diskussion, som øjeblikket foregår i idrætsmedicinske kredse.

Mange får slidgigt

De to norske forskere Grethe Müglebust og Roald Bahr, har fundet ud af at mange får slidgigt, det vil sige skade på brusken i knæet i en tidlig alder efter korsbåndsskader. Både med og uden operation. Dette har de fundet ud af ved at se på en lang række studier, der lavet som opfølgning på korsbåndsskader - et såkaldt litteraturstudie. De stiller derfor spørgsmålstegn ved, om det nu også er så god en idé at genoptage idræt, som stiller store krav til knæene, som for eksempel kontaktidrætter som håndbold og fodbold.

Modsat siger de kirurger som i dag opererer korsbånd at studiet er lavet på operationsteknikker, som i dag er forældede. I dag er operationsmetoderne blevet meget bedre, og det, mener kirurgerne, kan være med til at forebygge den for tidlige slidgigt og give mulighed for at vende tilbage til idræt, også på højt niveau.

Så hvad skal vi egentlig tro? Gennem mine briller er svaret ikke sort/hvidt, men det indeholder elementer som grundig genoptræning, god tid, tålmodighed og sund fornuft. Det sidste drejer sig i høj grad om hvor stor en risiko den enkelte er villig til løbe for at dyrke sin idræt. Og det bliver i den sidste ende et spørgsmål, som kun den enkelte kan afgøre.

Operation eller ej

Ofte vil der være en fornemmelse af løshed eller manglende kontrol af knæet. Og hvis lægen eller fysioterapeuten kan trække underbenet unormalt langt frem i forhold til låret, skuffeløshed, er der stor sandsynlighed for en forreste korsbåndsskade. Så melder spørgsmålet sig: Operation eller ikke operation?

Svaret vil dels afhænge af, hvad du ønsker at vende tilbage til; og dels af hvor god du er til at styre dit knæ. Hvis svaret er: Tilbage til kontaktidræt eller anden idræt, stiller store krav til dit knæ, er anbefalingen i dag operation. Hvis svaret er: Kun almindelige dagligdags aktiviteter og du i øvrigt er god til at styre dit knæ, jaså kan du undgå operationen.

Ved en operation sætter kirurgen et stykke sene ind som erstatning for det skadede korsbånd. Senen høstes som regel fra dit knæ eller baglår. Operationen foregår gennem nogle små huller, en kikkertoperation.

Operationsteknikkerne er uden tvivl blevet meget bedre gennem de senere år, og knæet bliver mere stabilt, men sanse funktionen mangler i det nye korsbånd.

Under alle omstændigheder, med og uden operation, hører der en lang og grundig genoptræning med. Her skal såvel muskelstyrken som styringen af knæet bygges op. Det vil sige styrketræning og masser af balance- og koordinationstræning. Og det tager et års tid. Eller måske endda endnu længere tid. hvis der er problemer undervejs, eller det er voldsomt krævende aktiviteter, du vil tilbage til.

Men uanset hvor godt operationen og genoptræningen lykkes, får du aldrig helt det samme knæ igen. Knæet vil altid fungere på en lidt anden måde. Og være mere sårbart. Så du bør grundigt overveje, hvor store risici, du vil udsætte dit knæ for. Kan mindre end topidræt gøre det?

Fakta om korsbånd

Korsbånd

Vi har to korsbånd, som sidder inde midt i knæet, hvor de krydser hinanden - heraf navnet. Ude fra kan vi hverken se eller føle på dem.

Det forreste korsbånd går fra lårbensknoglen og fremefter, hvor det sidder fast oven på skinnebensknoglen, og det forhindrer på den måde skinnebenet i at skride fremefter i forhold til lårbenet. Bagerste korsbånd går modsat, altså bagud fra lårbenet til skinnebenet, og forhindrer skinnebenet i at skride bagud.

Korsbåndene er med til at gøre knæet stabilt. Men de har også en funktion som sanseorganer, forstået på den måde, at der i korsbåndene findes sanseceller, som hele tiden er med til at ”fortælle” os, hvilken stilling knæet har, og hvilke bevægelser der sker i knæet. Disse informationer gør, sammen med en masse andre informationer fra led og muskler, at vi bliver i stand til at styre knæet med vore muskler.

Desuden har korsbåndene en helt speciel snoet konstruktion, som giver dem lige præcis de beskrevne egenskaber. Egenskaber. som er uhyre komplicerede og umulige at efterligne helt præcis på kunstig vis.

Forreste korsbånd mest udsat

Mister vi pludselig styring eller kontrollen af knæet, kan vi rive et korsbånd helt eller delvist i stykker. Oftest går det ud over det forreste. To situationer ser ud til at være specielt farlige:

Hurtige sideværts bevægelser, hvor knæet skrider indad i forhold til foden. Et typisk eksempel er her finter i håndbold, som - specielt på pigesiden - er storleverandører af korsbåndsskader.

Landinger, hvor knæet ryger indad i forhold til foden. Det kan være et spring i gymnastik eller i et boldspil, hvor man får et skub i luften og derfor kommer ud af balance. Ud over korsbåndsskaden sker der næsten altid skade på andre vævsstrukturer i knæet, det kan være menisk, brusk eller sideledbåndene.

Den akutte behandling er RICE.