God balance gør dig bedre

For DGI magasinet UDSPIL af Svend B. Carstensen, fysioterapeut

Næsten al idræt går ud på at have så god en balance og koordination som mulig Fra DGI magasinet UDSPIL Nr. 1, 2005

Linedanseren på sin line, gymnasten i sin håndstand og fodboldspilleren på dribletur har alle én ting til fælles: En god balanceevne.

En god balanceevne er forudsætningen for at udvikle sig inden for de fleste idrætsgrene. Kan du holde balancen? Prøv engang! Kan du stå roligt på et ben med lukkede øjne i mindst et halvt minut - så har du bestået en lille balancetest.
Prøv så med det andet ben. Og til sidst stå roligt på et ben med lukkede øjne og gå derefter ned i knæ og op igen. Så har du bestået
den store balancetest.

På idrætsarenaen forstørres billedet af hjemmetesten op til anderledes fascinerende billeder. Dengang Michael Laudrup tryllede med bolden på sine elegante løb frem over fodboldbanen, gjorde han det i kraft af en ekstrem god balance og teknik. Også så uens idrætsgrene som gymnastik og vægtløftning stiller store krav til balancen, om end vidt forskellige. Næsten al idræt går ud på at have så god en balance og koordination som mulig kombineret med præcis den mængde muskelstyrke, udholdenhed, smidighed og hurtighed som
den enkelte idrætsgren kræver.

Skader forringer balancen

Tænk nu på situationer du kender fra dit idrætsliv: Et hul i banen. Et forfejlet nedspring. Et uventet skub. Det er typiske situationer der ofte er årsag til akutte skader som ankelforvridning. Idrætsudøveren med god balance kan
hurtigt korrigere for eller afværge den uventede situation og hermed undgå skaden. Mens den ukoordinerede udøver med dårlig balance "vrikker om".
Har du haft en forvredet ankel eller kender du en anden som har haft det? Skaden må gerne være nogle uger eller måneder gammel. Prøv så testen
på et ben med lukkedeøjne! Er der forskel på siderne? Kan du mærke hvordan en skade forringer balancen? Ved en ankelforvridning - og alle andre ledbåndsskader - ødelægges en mængde af de små "følelegemer" som findes i ledbåndene. Herved påvirkes og forstyrres de sanse-informationer som skal modtages fra området for at balancen og koordinationen kan fungere optimalt. Balancen er blevet dårligere.
Alle skader påvirker og forringer balance- og koordinationsevnen i større eller mindre grad, alt efter skadens omfang og lokalitet. Samspillet skal blot genoptrænes.

Balancen kan trænes

Balancen kan trænes. Alene det at dyrke idræt og træne kroppen er en træning af balancen og koordinationen. Men hvordan kan du mere præcist og specifikt træne netop balanceevnen?
Det kan du ved at vælge øvelser som gradvist stiller større og større krav til samspillet mellem dit syn, ørets ligevægtssystem og de øvrige sanse-informationer fra led, muskler mv.
“Stige-princippet” kan benyttes på den måde at en stilling eller bevægelse skal kunne kontrolleres i minimum 30 sekunder før du tager næste trin og gør øvelsen sværere.
Øvelserne gøres sværere ved: Kontrol på to ben til kontrol på et ben. Fra “stor” understøttelsesflade (f.eks. hele foden) til mindre understøttelsesflade
(f.eks. tæer). Fra fast underlag til ustabilt underlag (eks. balance-bræt). Forøge tempoet i øvelserne.
Et meget benyttet ”trick” er at udføre øvelser med lukkede øjnene. Hermed er et af systemerne - synet - udelukket, og der stilles så væsentlig større krav til de øvrige, specielt sanse-informationer fra de små "følelegemer" rundt i kroppen. Så balanceevnen er andet og mere end blot at holde tungen lige i munden!

Hvordan holdes balancen?

Du holder balancen ved hjælp af et uhyre komplekst og forfinet samspil mellem dine muskler og informationer fra en række sanser. Disse sanser er bl.a. synet, ørets ligevægtssystem og de millioner af "følelegemer" som findes i led, uskler, sener og huden. Sanse-informationerne sendes via nerverne og “bearbejdes” i
vores rygmarv og hjerne. Herfra “sendes” der så igen kommandoer ud til de enkelte muskler, således at de udvikler netop den kraft (sammentrækning, forlængelse eller statiske stilling) som er nødvendig i den bestemte situation.
Der sker en koordinering af musklerne.
Hele denne livlige trafik af information og kommandoer foregår konstant Den er i høj grad automatiseret og ubevidst Og naturligvis med væsentlig mere trafik i bevægelse end i hvile. Lidt firkantet sagt er hurtig og gnidnings fri trafik lig med god balance. Systemet er uhyre fintfølende og påvirkeligt. Eksempelvis kan vi sagtens balancere på træstammen der ligger på jorden - det bliver straks værre hvis samme stamme skal forceres i fem meters højde.

Følelser påvirker i høj grad vores balance. Angst og utryghed virker negativt hvorimod glæde og tryghed virker positivt på balancen. Det gælder alle — ikke mindst børn!