Bruskskader kan ramme os alle

For DGI magasinet UDSPIL af Svend B. Carstensen, fysioterapeut

Fra DGI magasinet UDSPIL Nr. 9, 2006

Før eller siden får vi ondt, fordi vores ledbrusk er skadet eller slidt. Men vi kan selv gøre det til mere "siden" end "før". Det kan vi fordi træning og bevægelse stimulerer brusken. Inaktivitet og ledskader gør det modsatte.

En ganske almindelig ankelforstuvning skader brusken inde i leddet i to ud af tre tilfælde. Ifølge flere undersøgelser sker der langt flere bruskskader, end vi umiddelbart forestiller os. Selv mindre - og tilsyneladende harmløse - ledskader river op i den brusk, som beklæder ledfladerne inde i leddet. Bruskskaderne kan ikke ses udefra. Så selvom bruskskaden i første omgang ikke gør ondt, da der ingen nerver findes i ledbrusken, er grunden ofte lagt for senere problemer, nemlig slidgigt.

Det er kraftig slitage på ledbrusken. Vi kender dem, ledskaderne, som forvridninger, forstuvninger, ledbåndsskader og slag eller fald. Alle led kan blive ramt, men ofte er det knæ og ankel, det går ud over ved idræt. Og det bringer idrætsudøvere i farezonen. Nogen mere end andre. Håndboldpigerne befinder sig vel nærmest i fareklasse A.

Forklaringen ligger i ledbruskens specielle opbygning, som giver nogle fabelagtige egenskaber for leddet, men også en sårbarhed, fordi det ikke gendannes ved skader, ledflademe er dækket af så kaldt hyalinbrusk, som er et stærkt, smidigt materiale. Det består af store bindevævsceller og omkring 70 % vand. Vandet kan - som i en svamp - presses ud og ind af brusken. Det er blandt andet grunden til vævets evne til at give efter. Overfladen er ekstrem glat, nærmest som is mod is med en tynd hinde af vand imellem. Alt i alt er det egenskaber, som giver optimale forhold for tilpasning, støddæmpning og bevægelser i leddet. Men...

Brusken lever af bevægelser

Cellerne i brusken ernæres via vandet, ledvæsken, som presses ind og ud på grund af det tryk, der opstår inde i leddet ved bevægelser og belastninger. Der findes nemlig ingen blodkar i ledbrusken. Med andre ord lever brusken i høj grad af bevægelser. Og bruskens egenskaber optimeres da også af træning som giver bevægelse og belastning i leddene. Og bruskens egenskaber optimeres da også af træning som giver bevægelse og belastning i leddene. Det modsatte sker ved immobillisering, for eksempel gipsning af et led.

At der ingen blodforsyning er til brusken, gør, at den heler dårligt. I hvert fald gendannes den specielle opbygning og den glatte overflade ikke på samme måde efter en skade. Og det gør enhver skade på brusken til en permanent skade. Ikke nødvendigvis noget der her og nu gør ondt, men noget der udvikler sig over lang tid og - måske først efter mange år - viser sig som slidgigt.

Når skaden er sket, er der desværre ikke mange behandlingsmuligheder. Hvis en løs stump brusk, en såkaldt "mus", generer leddet, kan lægerne fjerne det ved en kikkertoperation. I svære tilfælde kan lægerne forsøge at reparere skaden på forskellige måder, men resultaterne er svingende og ikke rigtig gode. Ikke endnu i hvert fald.

Derfor er det bedste råd i øjeblikket, at vi så vidt muligt holder os fri af ledskader. Varm op, Træn balance- og koordination. Trap træningsmængden gradvist op. Ja, alle de gode råd, som de fleste af os nok har hørt nogle gange. Og at vi holder os fysisk aktive livet igennem. Så går vi, om ikke ram forbi, så dog en mindre tung fremtid i møde, når det gælder bruskskader og slidgigt.